Århus er blevet det nye centrum for elektronisk musik.
En lang række af Danmarks bedste elektroniske kunstnere har bosat sig i Jyllands hovedstad, hvor det pulserende elektroniske musikmiljø emmer af innovation, kreativitet og kunstnerisk fremskridt.
Indenfor de seneste år har udbredelsen og anerkendelsen af den elektroniske musik været i eksplosiv fremgang, og Århus har markeret sig som samlingspunkt for de mest toneangivende og interessante kunstnere.
Electronic Music Aarhus præsenterer en sammenslutning af visionære, medrivende og grænsesøgende elektronisk musikere.
Genremæssigt spænder Electronic Music Aarhus vidt; lige fra melodisk electronica, over insisterende Breakcore til drømmende digitale soundscapes og konceptuelle medie kommenterende fejlæstetiske støjudbrud.
Men samlingspunktet for alle Electronic Music Aarhus kunstnere er en fælles passion for lave vedkommende og nyskabende elektronisk musik.
Electronic Music Aarhus tilbyder således en programpakke bestående af de ypperligste elektroniske kunstnere. En pakke der tegner et nuanceret og mangfoldigt billede af toppen af den elektroniske musik i Danmark.
Electronic Music Aarhus er iværksat af Århus Kommune, DJM (Det Jyske Musikkonservatorium), DIEM (Dansk Institut for Elektronisk Musik).
Beta